Stand Up Paddle - Hoe he´e nalu (hawaiiansk)
Stand Up Paddle er en afart af surfing som så sin begyndelse på Hawaii. Modsat traditionel surfing, hvor surferen sidder eller ligger ned og bruger armene til at få fremdrift, så står en SUP'er op og benytter sig af en lang paddle til fremdrift.
SUP er blevet utrolig populært og hastigt voksende, da målgruppen er stor og spænder fra børn til pensionister. Folk der dyrker SUP regelmæssigt, forbedrer deres balance, core styrke samt kondition, men vigtigst af alt får man mulighed for en masse dejlige natur oplevelser samt frisk luft.
SUP er ideelt til ture i de danske farvande og særligt i Lillebælt er der mange skønne steder, hvor en SUP-tur er en oplagt mulighed. Om det er Yoga, sightseeing, fiskeri, surfing, konditions/balancetræning, ture i havnekanaler, på søer eller blot hyggelig leg ved strandkanten og omkring sejlbåden - SUP kan det hele!
I Danmark har vi nogle af verdens bedste surfere, bl.a. den 4-dobbelte SUP verdensmester Casper Steinfath fra Klitmøller. Han er den første der har taget turen på SUP fra Hirtshals til Kristianssand (130 km). Det tog ham 18,5 time i marts 2018.
Han var ligeledes vinder af Red Bull Heavy Water i 2017 - læs mere her ...RedBull HeavyWater 2017
Følg med i hans liv som professionel surfer samt ambassadør for SUP-sporten Casper Steinfath Facebook
SUP-sporten hører under Dansk Surf & Rafting Forbund, som er et meget aktivt forbund i vækst, der i 2018 blev optaget i Dansk Idræts Forbund.
www.dsrf.dk - www.dif.dk